Spørgsmål og svar


Her på siden finder du svar på de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke hvad du søger, er du mere end velkommen til at kontakte mig, enten via e-mail, kontaktformular eller hvis jeg er online, chatten som du finder i nederste venstre hjørne.

6039589


  • Hvad er et domæne?

 

Et domænenavn også kaldet et domæne, er det navn/tekst der gør, at andre kan finde netop din hjemmeside. Afslutningen på et domænenavn er ofte betegnelsen på det land hjemmesiden kommer fra, fx. www.mono-hjemmesider.dk (.dk = Danmark)

Det koster et årligt gebyr på 45 kr, at have et .dk domæne og det administreres af www.dk-hostmaster.dk

*For at have en hjemmeside, kræver det først og fremmest et domæne.



  • Skriver du også tekster?

Det gør jeg desværre ikke. Jeg laver hjemmesider til mange forskellige slags virksomheder, foreninger og private. Hvis jeg HVER gang skulle sætte mig 100% ind i hver enkelt branche, ville jeg ikke kunne gøre mit arbejde som webdesigner.



  • Hvor langtid går der, før min hjemmeside er færdig?

Det tager typisk et sted mellem 2-19 dage, afhængig af hvor meget materiale, du skal have sat ind på din hjemmeside, samt hvor hurtigt du er til at besvare mine spørgsmål, omkring sidens indhold/design.

Som regel kan jeg have et udkast klar, og som jeg sender til dig indenfor 48 timer, sommetider 24 timer, igen afhængig af indhold. Har jeg ramt plet første gang og du er tilfreds, kan din hjemmeside blive færdig indenfor 2-3 dage (Basis informations-hjememside) og 5-10 dage (Premium hjemmeside).

  • Hvad er et webhotel? (hosting)

Et webhotel er en eller flere webservere, som en virksomhed (fx. one.com el. surftown.dk) udlejer plads til hjemmesider på, så de er tilgængelige på internettet. Hvor et almindeligt hotel huser mennesker, så huser et webhotel altså hjemmesider. De forskellige hosting virksomheder, tager forskelligt for webhotel/hosting, og hos nogle af dem betaler man pr. mdr. hos andre én gang om året.

*For at have en hjemmeside, kræver det først og fremmest et webhotel.



  • Jeg har ingen billeder, hvad gør jeg?

Har du ingen billeder selv du kan bruge til din hjemmeside, kan du finde en del hjemmesider på internettet, hvor du gratis og lovligt kan finde passende billeder. Her kan nævnes: pixabay.com og freeimages.co.uk. Der er også hjemmesider der tager imod betaling, her kan eksempelvis nævnes: istockphoto.com



  • Jeg har sendt en bestilling, kan jeg fortryde?

Ja, det kan du sagtens, du forpligter dig ikke ved blot at udfylde og sende bestillingsformularen. Det eneste du skal gøre er at udfylde og sende fortrydelsesformularen, som du finder  her. Er udarbejdelsen derimod påbegyndt, kan du stadig fortryde, med det ene forbehold, du skal betale 50% af det samlede beløb, for spildt arbejde og tid.